Coop analyserer sig op i verdenseliten
Kender du kun Teradata af navn? Så spørg gerne nogle af landets - og verdens - største koncerner om, hvorfor de kalder Teradata for en samarbejdspartner i en liga for sig.
For dagligvarekoncernen Coop er svaret, at de med en intelligent data warehouse løsning fra Teradata har den fulde kontrol over deres enorme mængder data fra 6 millioner kasseboner om ugen med familien Danmarks indkøb.
Da Coop butikskæderne (Kvickly, SuperBrugsen, Fakta, DagliBrugsen, Irma og Nettorvet) til sammen har en årlig dansk omsætning på over 50 mia., er der tale om at håndtere, kvalificere og analysere kolossalt mange data, for intelligent at kunne bruge dem til at styre Coops drift, udvikling og salg.
Som Peter Mikkelsen, VP i Teradata NOMEA (Norden, Europa og Nordafrika), siger om Business Intelligence, så har det de seneste år været den højest prioriterede udfordring for IT-ledelsen i langt de fleste større virksomheder:
"At skabe en detaljeret, præcis og tværgående forståelse af, hvad der styrer forretningens mange dele, er i dag afgørende for, om man er i toppen eller bunden af det globale erhvervsliv."
KØBT I DAG - ANALYSERET I NAT
Når de ca. 1.200 dagligvarebutikker i Coop Danmark hver morgen åbner dørene, er der allerede gennemført analyser af gårsdagens salg og omsætning.Informationerne leveres af Coops centrale IT-afdeling via et "dashboard" med relevante oversigtsbilleder og udvalgte detaljer, så der hurtigt kan aflæses udsving i indkøbsmønstre, svind og efterspørgsel på varer mv.
Udfordringen med at servicere koncernens butikker og ledelse får nu ikke Coop Danmarks IT-direktør
Lars Frahm til at ligge vågen.
Han kan trygt forlade sig på, at de centrale data warehouse systemer hver nat behandler alle data fra dagens millioner af kasseboner, fordi Coop i dag har en af den globale detailhandels mest avancerede og veludviklede
BI-løsninger.
"Jeg vil gå så langt som at sige, at vores løsning er i absolut verdensklasse! Da vi sammen med Teradata tog fat på at samle alle vores data for over 10 år siden, kunne ingen af os forudse de behov, vi i dag har for at analysere enorme datamængder. Vores løsning er derfor vokset i takt med teknologien. Det har gjort det muligt for os at styre hver etape i udviklingen og fastholde vores fokus på forretningsværdien af hvert skridt", lyder det fra Lars Frahm, som understreger, at en data warehouse løsning netop skal ses som en konstant udviklingsproces og være en del af virksomhedens samlede strategi for at lykkes.
STORE ANALYTISKE MUSKLER
I løbet af bare få år er det blevet afgørende - forretningskritisk - at have en enorm analysekraft bag driften af supermarkedskoncernen. Ledelsen og kategorichefer i Coops hovedkontor har behov for at dykke ned i informationerne og gå helt tæt på flere detaljer i de mønstre, de ser, for blandt andet at kunne styre Coops fælles indkøb, logistik og kampagner.
"Alene dèt at beregne et præcist estimat for hvor meget ekstra af en vare, der skal indkøbes og distribueres, før den sættes på kampagne i en tilbudsavis og dermed øger efterspørgslen, indebærer en temmelig kompleks forecasting. Her er vi privilegerede, for det er unikt at have fem års salgshistorik på alle varer, som vi har. Vi er i stand til meget præcist at forudsige, hvor meget salget øges per butik ved en given kampagne, så vi på forhånd kan sikre, at den rette mængde leveres til butikken. Det er en af årsagerne til, at vores kunder meget sjældent oplever, at varerne er udsolgte."
Lars Frahm nævner, at data warehouse løsningen samtidigt er et afgørende værktøj i forbindelse med Coops leverandørforhandlinger - tidligere var nogle af leverandørerne reelt bedre klædt på med egne data.
Den tid er forbi! I dag er landets største dagligvarekoncern Coop derimod et forbillede for effektivt at udnytte omfattende databeregningsmodeller og Business Intelligence i styringen af koncernen.
TÆT PÅ KUNDERNE
Coop Danmark har for nyligt lanceret fordelsprogrammet "CoopPlus", som lader kunderne indsamle point fra deres indkøb og sidenhen benytte dem til køb af varer.
"Værdien af vores data er vokset, fordi vi nu også bruger dem til analytisk markedsføring. Vi kan i dag segmentere vores tilbud og udvalg til kunderne ud fra deres indkøbsmønstre - ikke længere ved blot at kategorisere dem i "typer", men ved at analysere de mønstre, vi ser i deres indkøb. Det er meget værd for både den enkelte kunde og for den samlede koncern."
Den traditionelle masse-markedsføring er derfor på retur i Coop Danmark, mens en intelligent styring af tilbudskampagner i en langt tættere dialog med hver kunde allerede er ved at vinde terræn.
Det kan kun lade sig gøre med så veludviklet og intelligent en data warehouse løsning, som Coop har bag sine analyser.
Flere citater til rådighed
CIO Lars Frahm, Coop Danmark:
"Sammen med Teradata har vi de sidste 10 år udviklet og videreudviklet vores muligheder for at analysere koncernens enorme mængder data. Via vores data warehouse får vi på samme tid et unikt overblik og et detaljeret indblik. Det er i dag et uundværligt værktøj til at drive koncernen effektivt med den rette kundefokus."
"Ved hjælp af vores data warehouse er vi i stand til at træffe beslutninger hurtigere og med større præcision, og i stigende omfang bruge data warehouse til at automatisere beslutninger, et område hvor vi ser et stort potentiale fremover."
"Med lanceringen af vores nye CoopPlus kort til over 1,7 millioner medlemmer af FDB, tager vi for alvor fat på at udnytte vores systems enorme analysekraft."
Om Coop Danmark
Coop Danmark A/S er Danmarks største detailhandelsvirksomhed, som driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og Nettorvet samt datterselskaberne Fakta A/S og Irma A/S. Coop Danmark har sammen med de selvstændige brugsforeninger en årlig omsætning på cirka 50 milliarder kr. og 35.000 medarbejdere. Coop Danmark ejes af FDB, som har 1,7 millioner medlemmer. Læs mere på: www.coop.dk.
Om Teradata
Teradata Corporation (NYSE: TDC) er verdens største virksomhed, som udelukkende er fokuseret på at øge business intelligence gennem data warehousing, analytiske applikationer og konsulentydelser. Teradata er repræsenteret i mere end 60 lande og på nettet på www.teradata.com.
